Vammen By - Ønsker alle et godt efterår

Vejen til Vammen

Del eller print dette..
Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
Linkedin
Share on print
Print

Efter seks år i Mellemøsten for FN’s fødevareorganisation blev jeg i 1977 ansat i Landbrugsministeriet. Vi købte hus i udkanten af Hillerød og begyndte en dansk hverdag med arbejde og børn i skole og intuition. Det var knappe tider med høje renter på huslån og store ejendomsskatter.

Bil til København var kun en mulighed i ferierne. Trafikken ind til hovedstaden var tæt og langsom, og kom man endelig frem, kunne man bruge en rum tid på at finde en parkeringsplads. Jeg tog cyklen de to kilometer til stationen, så toget og til sidst var der tyve minutters gang til ministeriet. Efter en lang arbejdsdag gik turen tilbage igen. Ret trivielt i længden. Gennem landbrugsministeriet kendte jeg til det nybyggede Forskningscenter Foulum, og da det blev muligt søgte jeg en stilling der, som jeg fik.

Vi ville bo på landet. Vi ville ud, hvor der var nærvær og højt til loftet. Det skulle også være i cykelafstand fra arbejdspladsen. Ikke mere S-tog og lang
transporttid. Valget faldt på Vammen, og det har vi aldrig fortrudt. Vi købte et dejligt stort hus, der oven i købet var billigt, så der blev penge til overs fra salget af huset i Hillerød. De penge brugte vi til renovering, og nogle soldede vi op.
Det var skønt efter de trange tider i Hillerød. Her havde ejendomsskatterne også et niveau, der passede til en almindelig fuldmægtigløn. Desuden forsvandt transportudgifterne, og jeg fik i stedet en dejlig cykeltur på tyve minutter i et smukt landskab. Børnene fik det godt i de lokale skoler, og konen fik også arbejde efter kort tid.

Vi har aldrig fortrudt vores flytning til det jyske. Vi er blevet taget godt imod, og vi har haft flere penge til rejser og andre fornøjelser.

Et godt valg!

– Rie og Knud Bach Kristensen

Comments are closed.

X
X