Vammen By

Dagtilbud og institutioner

Del eller print dette..
Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
Linkedin
Share on print
Print

 

Her får du en oversigt over de dagtilbud og institutioner, der findes i området. Du kommer til institutionernes egne hjemmesider ved, at klikke på overskriften til den enkelte institution.

Langsø Børnehus

Langsø Børnehus er en mindre privatinstitution beliggende i Vammen. I januar 2010 åbnede vi vores børnehave og i septemter 2013 fulgte vuggestuen efter. Børnehuset har plads til 18 vuggestuebørn og 35 børnehavebørn. Vi hører under Langsø Friskole, som vi også har et meget tæt samarbejde med – bl.a. i forbindelse med SFO og før-skole-børn.

Langsø Friskole

Vi er en lille friskole med ca. 75 elever.  Vi tilbyder undervisning fra 0. – 9. klasse.
Med 9. klasse kan hele grundskoleforløbet således gennemføres på Langsø Friskole.

Høndruphus Naturbørnehave

Naturbørnehaven Høndruphus er en lille selvejende børnehave beliggende i udkanten af Lindum skov.

Sødal Børnehus

Sødal Børnehus er en integreret institution i to afdelinger. En afdeling i Løvel med børnehave og vuggestue og en afdeling i Rødding med børnehave og vuggestue.
For os er det vigtig at børnene har lys i øjnene, når de kommer og når de går hjem fra Sødal Børnehus.

Sødalskolen

Sødalskolen er en folkeskole på knap 400 elever, som er fordelt på to matrikler tæt på gode og flotte naturområder. Løvelafdelingen har 0. – 6. klasse og Røddingafdelingen har 0. – 9. klasse. Begge afdelinger har SFO og klubtilbud.

Plejecenter “Pensionistgården”

Pensionistgården rummer 8 boliger med særlige hensyn for demente, 12 plejeboliger og to midlertidige pladser. På Pensionistgården lægger vi vægt på omsorg, respekt, ærlighed og anerkendelse for den enkelte og hinanden. Vi vægter også, at der er et godt samarbejde mellem pårørende, beboerne og personalet, samt at personalet er fagligt kvalificeret.

Kirke – Vammen/Lindum/Bigum

Her kan du læse mere om kirkebygningerne og kirkegårdene. Du kan også finde kontaktoplysninger på kirkernes ansatte og menighedsrådene.

Behandlingscenter Tjele

Behandlingscenter Tjele er Danmark ældste landsdækkende misbrugsbehandlingscenter. I over 25 år har vi hjulpet misbrugere og deres familier til et nyt og bedre liv uden misbrug. I dag har vi centre over hele landet og har hvert år flere hundrede danskere i behandling.

Fynbohus

Fynbohus har været en del af bybilledet i Vammen siden 1965, og er derfor godt integreret i landsbyen.
22 udviklingshæmmede borgere har deres hjem på Fynbohus, og huset er opdelt i 3 bogrupper – rød, grøn og blå. Desuden har vi en aflastningsafdeling med 2 boliger.

X
X