Arbejde og hjem

I januar 2015 stod Trine som færdiguddannet præst, og vi skulle finde ud af, hvor vi ønskede at bosætte os, da vi var enige om, at embedet, der skulle søges, skulle være med bopælspligt. Vi boede på daværende tidspunkt i Silkeborg, og da Bruno allerede arbejdede hjemmefra, var vi ikke begrænset af dobbelt jobsøgning. Men vi har begge stor tilknytning til området omkring Viborg, så vi talte om, at hvis det kunne lade sig gøre med et embede deromkring, så ville det være perfekt.

I februar var vi sammen ude for at se på de tre kirker i pastoratet samt præstegården. Vi talte om, da vi kørte i bilen, at naturen omkring Vammen var utrolig smuk.

Vi flyttede ind 1. juni Dagen efter viste vejret sig bestemt ikke fra sin smukkeste side, da der skulle kilometer i benene for at vinde Lokaldysten i forbindelse med Hærvejsmarchen. Men alligevel var mange mødt op til både denne event og den efterfølgende aftensmad i forsamlingshuset.

Der var rigtig mange mennesker, der hilste på os og bød os hjertelig velkommen til byen. Det er klart, at når man kommer til byen som den nye præst og mand, så er man allerede et kendt ansigt fra første dag – også selvom man ikke kender mere end en håndfuld mennesker. Men den modtagelse, vi fik, vidner også om, at det er en by, hvor man tager sig af hinanden. Vi har stadig mange venner i Århus, og vi er glade for, at motorvejen er ganske tæt på – som vi plejer at sige: Det tager cirka tre kvarter fra Vammen til motorvejsfrakørslen i Århus.

I begyndelsen af efteråret fik vi hund, og det er dejligt, at der er så mange skønne ture at gå omkring byen. Det er rigtig dejligt, når man går ud af sin hoveddør, at man kan mærke, at der er liv i byen – man møder folk hos købmanden, man kan høre børnene i skolegården.

Vammen er ikke kun et sted, hvor vi bor, det er også en by med mange forskellige arbejdspladser, og det sætter vi stor pris på! Efter lidt mere end et halvt år i byen er vi efterhånden faldet rigtig godt til!

– Bruno Grønbæk Kristensen og Trine Munk Vistisen